Roughen var urimelig høj på Stensballegård-banen. Her strider Jimmy, Jesper og Christian sig frem igennem forhindringen.

Kæmpe udfordringer

Årets weekendtur bød på nogle artige udfordringer til deltagerne, der følge sig hårdt prøvede både lørdag og søndag.

Lørdag blev der for nogles vedkommende sat rekord i mistede bolde og stregede huller. Den høje, umulige, genstridige, uretfærdige og urimelige rough ville ikke give slip på boldene, hvis spillerne overhovedet var så heldige at finde dem.

Søndag var der på forhånd dømt torden og lynild hos Tange Sø Golfklub - en trussel, der trods alt ikke blev efterkommet - bortset fra et enkelt tordenskrald på hul 1. Men regne - det gjorde det. Efter et par huller var flere af spillerne drivende våde, et par af de mest udsatte opgav efter fire huller, og resten kastede det sjaskvåde håndklæde i bunkeren efter ni huller.

Det pøsede så meget ned, at bilerne havde overvægt og slagside på køreturen hjem på grund af det kilotunge regntøj.

Sponsorer på weekendturen var MR. Holstebro og Jyske Bank.

Et plaster på såret var en forrygende service på Pejsegården og noget fremragende aftensmad og en fornem morgenbuffet.

 

 

Mums.